Folket har talt, og Verdens Pinligste Far har lyttet!
Vi har en spændende nyhed til jer! Selv om den afslappende musik har været et hit, især når ungerne lytter til historierne inden sengetid, har vi hørt, at ikke alle bruger den.
Så fra i morgen tidlig ændrer vi tingene lidt!
Nu kommer der to helt nye 15-minutters episoder med ren afslappende musik. Det betyder, at I kan sammensætte de perfekte playlister, der passer lige til jeres families behov! Musikken i episoderne er lavet så der langsomt hen over de 15 minutter bliver skruet mere og mere ned for lyden.
På vej på en lang biltur sydpå? Lav en playliste med alle jeres yndlingshistorier uden risiko for, at mor og far falder i søvn bag rattet.
Bruger I Verdens Pinligste Far som godnathistorie? Lav en playliste med et par af jeres favorit historier og slut af med en af de nye episoder med afslappende musik.
Det bliver nemmere end nogensinde at skabe den perfekte stemning med Verdens Pinligste Far!